Teori og fokus i vores film

Vores film, som er lavet som et eventyr, tager hovedsagligt udgangspunkt i teorien om spørgsmålstyper, og især det strategiske spørgsmål. Det strategiske, eller ledende, spørgsmål søger at være styrende og at reducerer mulighederne for det selvstændige valg. Det strategiske spørgsmål er især godt at anvende i arbejdet med børn under 7 år, da de ikke er udviklet til at tage stilling til mange muligheder, men i stedet skal lære at træffe valg ud fra begrænsede muligheder. Som pædagog skal man være den, der tager styringen og sætter rammerne - pædagogen skal man være piloten for barnet.

Ud over teorien om det strategiske spørgsmål, indeholder filmen også anerkendelsesbegrebet i høj grad. Anerkendelse (eller mangel herpå) af barnets selvstændige mening.  Det pædagogiske dilemma, mellem personlige værdier og holdninger kontra det professionelle og ”rigtige” valg, optræder flere gange i filmen – i nogle ret overdrevene udgaver. Vores film viser metakommunikation i form at tydeligt og kraftigt kropsprog i de fleste af scenerne. Det der bliver sagt, bliver pakket ind i arme i siden, rysten på hovedet, en hånd på skulderen osv.

Ovenstående er alt sammen en del af den professionelle kommunikation, og vi har haft det supersjovt i ”legen” med at udtrykke det i filmen. 

Projekt film

Første dag med projekt "Lav-en-film-om-professionel-kommunikation"

Vi har virkelig været produktive og begynder allerede at filme de første scener i morgen. På billedet ses en lille del af vores rekvisitter; hvad det præcist er og hvilken sammenhæng det skal bruges i må I vente lidt med. Men det bliver rigtig godt! 

Professionel kærlighed

  Den professionelle kærlighed

         - Skal man som professionel omsorgsgiver hænge sine følelser i garderoben?

     

Er det muligt?

Kan vi være omsorgsfulde og medmennesker, hvis ikke vi har vores følelser og kærlighed med på arbejde?

Er det ikke netop en del af det at være professionel omsorgsgiver, at have alle følelser med inde i ens arbejde, - og så at kunne beherske dette? At have en ramme og en bevidsthed omkring vores følelser, men at tage det med helt inde i knus, i kommunikationen og i atmosfæren i rummet i institutionen? 

/Katrine

iMovie

Vores første spæde skridt mod den bedste film nogensinde!!!

ICDP

ICDP

Teorien bag ICDP

• Klassisk tilknytningsteori: John Bowlby (1907 – 1990)
• - I samarbejde med bl.a. Mary Ainsworth (1913 – 1999) og René Spitz (1887-1974)

• Engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker

• Han fokuserer på,
• at det lille barn har brug for social kontakt for at udvikle sig
• At det lille barn er født med anlæg for at etablere social kontakt; barnet vil det gerne

• Han lægger bl.a. vægt på, at den relation barnet indgår i med omsorgspersonen er asymmetrisk; dvs. det er den voksne der har ansvaret.

International

Child

Development

Program

• Forebyggende pædagogik – opmærksom på barnets subjektive forståelse af verden; hvad sker der for barnet nu og her. (systemisk tænkning)
• Den gode dialog mellem omsorgsgiver og barn – Krop, sprog, toneleje
• Barnets ressourcer i centrum
• Barnets søges defineret ud fra positive udtryk
• Det er pædagogens ansvar at forandre indstilling til barnet – og ikke omvendt, altså at redefinere barnet
• Pædagogen følger barnets signaler og impulser
• At se barnet indefra – at barnet har intentioner med handlinger
•  Fokus på ”Gyldne øjeblikke” – Når et barn endelig får succes med noget

Den anerkendende dialog

Når vi snakker om dialog i pædagogfaget er det vigtigt, at det er en anerkendende dialog. For at kunne have en god og anerkendende dialog med et barn, en ung eller en borger, er det vigtigste nok, at pædagogen sørger for det er/bliver en ligeværdig samtale. Derudover skal vi som professionelle huske at lytte og vente, så brugeren har mulighed for selv at svare og tænke over sit svar, uden vi bare lægger ord i munden på ham/hende. Vi skal dog ikke altid være stille. Nogle har brug for mere hjælp end andre, altså til at komme i gang med en dialog om det der er vigtigt, så her er det vigtigt at pædagogen er interesseret i hvad personen har at sige, også selvom det er hvad han eller hun har fået til aftensmad. Dette er nemlig med til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til alle og til alt. Både gode og mindre gode oplevelser, følelser eller meninger. Vi skal ikke kun lytte og være interesserede, vi skal også dele ideer ”Jeg synes det her… Hvad synes du så?”. Vi skal dele det vi har. Husk; vi bliver ikke dummere af også at lytte til andres ideer. Derfor er det også vigtigt at pædagogen i en anerkendende dialog ikke downloader, men lukker ned og kun forholder sig til hvad barnet, den unge eller brugeren har at sige.

I alt pædagogisk arbejde er vi vidende, men for at kunne lytte til brugeren, skal vi kunne sætte os i den ikke vidende position, spørge, være nysgerrig, opsøgende.

Stop egne tolkninger, du ved ikke hvorfor Karen ikke har været i bad, har hulller i tøjet osv. Du har måske en ide om hvorfor, eller en formodning om hvad grunden kan være, MEN det er vigtigt at lægge alle dine egne fortolkninger til side, da du ellers ikke vil være lige så nysgerrig og åben overfor hvad hun har at fortælle. Så opgiv kontrollen, pak egne fordomme væk, vær åben, anerkend og accepter hvad der bliver sagt. Og gå ud fra at det du får at vide, er sandheden.

For at kunne skabe en god anerkendende dialog, er det ikke nok at ville være anerkendende. Man kan først være en anerkendende pædagog når man har arbejdet med sig selv, accepteret sig selv og bryder sig om sig selv.

Til sidst vil jeg minde jer om at vi som pædagoger hele tiden skal huske på; For der skal ske en forandring er der nødt til at være en refleksion.  Det vi forstår, forandrer og reflektere over skal ende i en handling.

Og så er det brænd ærgerligt, at så mange danskere lider af hensynsbetændelse, og derfor sjældent får sagt hvad de mener eller oplever en anden gør, som jo også er et udtryk for anerkendelse, men der bliver taget hensyn og så bliver der heller ikke lavet om på noget.

Spørgsmål i dialogen

I dialogen veksler vi mellem at lytte, fortælle, kommentere, stille spørgsmål og besvare spørgsmål. Det betyder meget at kunne stille gode spørgsmål, for at undersøge den måde vi ser virkeligheden på, skabe bevægelse i dialogen og sikre et godt samarbejde.

Psykiater og familieterapeut Karl Tomms har lavet et skema over fire forskellige spørgsmålstyper, som man kan bruge som et redskab i dialogen.

Lineære spørgsmål

Lineære spørgsmål er den type spørgsmål vi oftest bruger i vores kultur. Selv små børn bruger spørgsmålet, når de spørger ”Hvorfor det?”. En anden variation af spørgsmålet er ”Hvad er grunden til, at…” Her spørger vi om årsag eller årsag-virkning-sammenhænge. Det er et problemafklarende spørgsmål. Hvilket vil sige at vi prøver at finde forklaringer, som kan få os til at forstå noget i en årsagssammenhæng og dermed finde ud af hvordan nogen tænker.

Lineære spørgsmål er nyttige i flere sammenhænge. Hvis vi gerne vil vide hvordan en bruger tænker om et problem eller en konflikt, kan spørgsmål som ”Hvordan tror du, at…” eller ”Hvad mener du grunden til, at…” være gode spørgsmål med henblik på at forstå brugerens livssyn og univers.

Det er sjældent, at vi har brug for at øve de lineære spørgsmål, fordi det netop er dem vi bruger mest i vores kultur. Det kan faktisk være godt at øve sig i, ikke at stille lineære spørgsmål, for at opnå sikkerhed og erfaring med andre typer spørgsmål i dialogen.

Strategiske spørgsmål

De strategiske spørgsmål kender vi bedst som ”ledende spørgsmål”. Det er spørgsmål, som har til hensigt at hjælpe os i en bestemt retning. De strategiske spørgsmål indeholder ofte et forslag til svar, eller peger mod en bestemt forståelse. Hvis vi fx spørger: ”Hvad tror du, der kan gøres for at undgå, at dette problem viser sig igen?” har vi både sagt at der er et problem og at problemet bør undgås. De strategiske spørgsmål reducerer ofte handlingsrummet for den der skal svare. Hvilket betyder at alternativernes mindskes og mulighederne for ”gode” løsninger bliver bestemt af den der stiller spørgsmålet. Strategiske spørgsmål egner sig dog godt i undervisningssituationer, hvis man eksempelvis arbejder med at udvikle en bestemt faglig forståelse. Vi kan fx spørge ”Hvad er ligheden mellem decimaltal og procenttal?”.

Cirkulære spørgsmål

Cirkulære spørgsmål er formentlig den type, som er den mest ukendte i vore kultur. Spørgsmålet er præget af søgen efter ”årsagen” og vil udforske relationer. Med de cirkulære spørgsmål prøver vi at knytte fænomener til relationer, for at få ny viden og kaste nyt lys over svære eller udfordrende situationer. Et eksempel på et cirkulært spørgsmål kan være: ”Hvad tror du, din mand tænker, når…?” Her kan vi få information om de forskellige parters billede af forholdet eller situationen. Spørgsmålet tvinger en selv i en relationel kontekst og til at se hvordan andre ser på det.

Med de cirkulære spørgsmål kan vi forsøge at udvikle parternes forståelse af refleksioner og samspil. Spørgsmålene kan være gode i en udforskende samtale, men de kan også medvirke til forandring og ny forståelse hos brugeren.

Refleksive spørgsmål

Hensigten med de refleksive spørgsmål er at hjælpe med at se nye muligheder og få øje på alternativer til en situation, hvor man er gået i stå, eller som er problematisk. Med de refleksive spørgsmål påvirker vi brugeren, men der er ikke indbygget et svar i spørgsmålet. Det er åbne spørgsmål, som indbyder til åben refleksion og hvor vi kan se en situation fra flere forskellige sider. Målet med denne type spørgsmål er at den der reflekterer, opdager at han/hun kan stole på sin egen dømmekraft og finder frem til sin egen vej videre. Fx kan man spørge: ”Hvad føler du, når vi taler om det her?”. Hvis der i forbindelse med dette spørgsmål opstår en pause, er det vigtigt ikke at komme med forslag, men i stedet give sig tid og lade den vi snakker med, finde frem til sit eget svar.

Det er altså muligt at stille forskellige typer spørgsmål og de kan virke forskelligt og indbyde til forskellige typer af dialoger. Nogle af spørgsmålstyperne er vi meget fortrolige med, mens andre kan virke fremmede. Det kan være en rigtig god idé at øve os i de forskellige typer af spørgsmål, for at udvide vores repertoire og redskabskasse.