Feltarbejde

Stine
Feltarbejdet er nu kommet lidt på afstand, og for mit vedkommende er der både blevet snakket og reflekteret rigtig meget over oplevelsen og alt det de tre dage indebar. Det var tre meget overvældende dage, og jeg var fuldstændig færdig efter de kun fire timer vi var der hver dag. Hjernen kørte på højtryk, for at huske alt bruge alt det vi har lært indtil nu. Metakommunikationen har især fyldt meget for mig. Øjenkontakt, gå ned i børnehøjde, åbent og positivt kropssprog osv. osv..

Vi blev taget rigtig pænt imod og lederen tog sig GOD tid til at fortælle os om institutionen. Det var tydeligt at mærke, at hun brændte for at give os noget med videre. Alt i alt var det tre rigtig gode dage.

Feltstudiet var mit første møde med en børnehave, sådan rent "professionelt". Tideligere har jeg arbejdet i en vuggestue, så jeg var ret spændt på at opleve hvordan hverdagen fungerer i en børnehave og med den målgruppe. Jeg må indrømme, at mit første møde med en børnehave ikke var helt så positivt som jeg have håbet. Min "gamle" vuggestue er en helt fantastisk institution, så min sammenligningsgrundlag var måske lidt for optimistisk og ambitiøst. Vores opgave var hverkan at vurdere eller dømme, og det føler jeg heller ikke at jeg har gjort. Men der er ting der har gjort indtryk og INSPIRERET mig til at gøre anderledes, når jeg engang kommer ud og arbejder i den virkelige verden :-)  

Især en af pædagogerne gjorde meget positivt indtryk på mig. Hun var super god til at fremhæve det gode i børnene og brugte ikke meget "skæld ud" eller hævet stemme. Hun havde en meget positiv indstilling til børnene og hjalp dem ofte med, at træffe de gode, positive og rigtige valg - og fremhævede det for dem - så konflikter, uro og ballade blev undgået. Det var fantastisk at se, at det rent faktisk fungerer ude i praksis - og ikke kun i vores undervisning ;-)

Feltarbejder har altså gjort enormt indtryk på mig - på positivt og negativt. Jeg lærte SÅ meget på de tre dage, og kan slet ikke forestille mig hvad der kommer til at ske i løbet af den første praktik til foråret. Det bliver SPÆNDENDE og jeg GLÆDER mig :-)

/ Stine  

Simone
De tre dage i feltarbejde var en rigtig god oplevelse. Det var spændende at komme ud i praksis og afprøve nogle af de teorier og redskaber som vi har lært om. Jeg var meget mere bevidst om hvad jeg sagde og gjorde end jeg nogensinde før har været det. Det jeg har lagt mest mærke til har været anerkendende/ikke anerkendende pædagogik og god/dårlig metakommunikation. Jeg har skrevet nogle praksisfortællinger ned, som viser nogle af de situationer der optog mig mest i forhold til den undervisning vi har haft.

Hermed en af de praksisfortællinger jeg har skrevet:

Det har lige været spisetid i børnehaven, og nu skal børnene ud på legepladsen. Pædagogen sidder i garderoben og hjælper børnene med at komme i tøjet. Emma har lidt langsomt og modstræbende fået termotøj og støvler på. Hun spørger pædagogen om hun må gå ud nu, men pædagogen siger at hun skal have hue på, fordi det er rigtig koldt. Emma vil ikke have hue på og begynder at blive sur på pædagogen. Pædagogen beder Emma om at finde sin kasse frem og ser at hun har tre huer med. ”Jamen Emma, her er jo tre forskellige huer! Jeg vil gerne have at du tager en hue på, men skal det være den røde, den blå eller den grønne hue?”. Emma svarer glad at det skal være den røde hue, fordi det er hendes yndlingsfarve.

Her afhjælper pædagogen konflikten ved at stille barnet et konkret valg - vil du have den røde, blå eller grønne hue på? Barnet skal ikke vælge om hun vil have hue på, men bare hvilken hue det skal være. Børn kan ikke altid overskue at svare på abstrakte og åbne spørgsmål - pædagogen er nødt til at guide barnet i den rigtige retning, samtidig med at barnet føler at hun bliver anerkendt og selv har et valg.

/Simone

Katrine
De sidste tre dage har vi alle været ude i praksis, ude i "Felten".
- og det har været en fantastisk oplevelse, i hvert fald for mig selv.

Jeg var afsted med fire andre piger fra min klasse, og vi blev modtaget SÅ godt!
Dejligt hus, søde pædagoger og søde børn (med krudt i r*ven, som de jo skal ha'). Vores opgave var at deltage, uden at sætte ting i gang, og at observere kommunikationen mellem pædagog og barn.

Eks.: -       Det er frokosttid, og den ene stue spiser ude. Rasmus sidder ved siden af pædagogen og rundt omkring bordet sidder der de andre store drenge. Snakken falder på pædagogens hunde, og Rasmus bryder ind; ”Vi har fået en ny hund. En hundehvalp.” De andre børn spørger om det er rigtigt og de virker meget interesserede. Pædagogen svarer Rasmus; ”Ja, det er rigtigt Rasmus. Men hvad så med den gamle?” Rasmus kigger op og ud over bordet; han siger glad; ”Den gamle kunne ikke mere, den er oppe i Hundehimlen.” Pædagogen smiler ned til Rasmus; ”Ja, den er oppe i hundehimlen.”

Dette feltarbejde giver mig blod på tanden og lyst til at lære mere, og glæde mig til den første praktik til foråret! 

/Katrine