Spørgsmål i dialogen

I dialogen veksler vi mellem at lytte, fortælle, kommentere, stille spørgsmål og besvare spørgsmål. Det betyder meget at kunne stille gode spørgsmål, for at undersøge den måde vi ser virkeligheden på, skabe bevægelse i dialogen og sikre et godt samarbejde.

Psykiater og familieterapeut Karl Tomms har lavet et skema over fire forskellige spørgsmålstyper, som man kan bruge som et redskab i dialogen.

Lineære spørgsmål

Lineære spørgsmål er den type spørgsmål vi oftest bruger i vores kultur. Selv små børn bruger spørgsmålet, når de spørger ”Hvorfor det?”. En anden variation af spørgsmålet er ”Hvad er grunden til, at…” Her spørger vi om årsag eller årsag-virkning-sammenhænge. Det er et problemafklarende spørgsmål. Hvilket vil sige at vi prøver at finde forklaringer, som kan få os til at forstå noget i en årsagssammenhæng og dermed finde ud af hvordan nogen tænker.

Lineære spørgsmål er nyttige i flere sammenhænge. Hvis vi gerne vil vide hvordan en bruger tænker om et problem eller en konflikt, kan spørgsmål som ”Hvordan tror du, at…” eller ”Hvad mener du grunden til, at…” være gode spørgsmål med henblik på at forstå brugerens livssyn og univers.

Det er sjældent, at vi har brug for at øve de lineære spørgsmål, fordi det netop er dem vi bruger mest i vores kultur. Det kan faktisk være godt at øve sig i, ikke at stille lineære spørgsmål, for at opnå sikkerhed og erfaring med andre typer spørgsmål i dialogen.

Strategiske spørgsmål

De strategiske spørgsmål kender vi bedst som ”ledende spørgsmål”. Det er spørgsmål, som har til hensigt at hjælpe os i en bestemt retning. De strategiske spørgsmål indeholder ofte et forslag til svar, eller peger mod en bestemt forståelse. Hvis vi fx spørger: ”Hvad tror du, der kan gøres for at undgå, at dette problem viser sig igen?” har vi både sagt at der er et problem og at problemet bør undgås. De strategiske spørgsmål reducerer ofte handlingsrummet for den der skal svare. Hvilket betyder at alternativernes mindskes og mulighederne for ”gode” løsninger bliver bestemt af den der stiller spørgsmålet. Strategiske spørgsmål egner sig dog godt i undervisningssituationer, hvis man eksempelvis arbejder med at udvikle en bestemt faglig forståelse. Vi kan fx spørge ”Hvad er ligheden mellem decimaltal og procenttal?”.

Cirkulære spørgsmål

Cirkulære spørgsmål er formentlig den type, som er den mest ukendte i vore kultur. Spørgsmålet er præget af søgen efter ”årsagen” og vil udforske relationer. Med de cirkulære spørgsmål prøver vi at knytte fænomener til relationer, for at få ny viden og kaste nyt lys over svære eller udfordrende situationer. Et eksempel på et cirkulært spørgsmål kan være: ”Hvad tror du, din mand tænker, når…?” Her kan vi få information om de forskellige parters billede af forholdet eller situationen. Spørgsmålet tvinger en selv i en relationel kontekst og til at se hvordan andre ser på det.

Med de cirkulære spørgsmål kan vi forsøge at udvikle parternes forståelse af refleksioner og samspil. Spørgsmålene kan være gode i en udforskende samtale, men de kan også medvirke til forandring og ny forståelse hos brugeren.

Refleksive spørgsmål

Hensigten med de refleksive spørgsmål er at hjælpe med at se nye muligheder og få øje på alternativer til en situation, hvor man er gået i stå, eller som er problematisk. Med de refleksive spørgsmål påvirker vi brugeren, men der er ikke indbygget et svar i spørgsmålet. Det er åbne spørgsmål, som indbyder til åben refleksion og hvor vi kan se en situation fra flere forskellige sider. Målet med denne type spørgsmål er at den der reflekterer, opdager at han/hun kan stole på sin egen dømmekraft og finder frem til sin egen vej videre. Fx kan man spørge: ”Hvad føler du, når vi taler om det her?”. Hvis der i forbindelse med dette spørgsmål opstår en pause, er det vigtigt ikke at komme med forslag, men i stedet give sig tid og lade den vi snakker med, finde frem til sit eget svar.

Det er altså muligt at stille forskellige typer spørgsmål og de kan virke forskelligt og indbyde til forskellige typer af dialoger. Nogle af spørgsmålstyperne er vi meget fortrolige med, mens andre kan virke fremmede. Det kan være en rigtig god idé at øve os i de forskellige typer af spørgsmål, for at udvide vores repertoire og redskabskasse.