Den anerkendende dialog

Når vi snakker om dialog i pædagogfaget er det vigtigt, at det er en anerkendende dialog. For at kunne have en god og anerkendende dialog med et barn, en ung eller en borger, er det vigtigste nok, at pædagogen sørger for det er/bliver en ligeværdig samtale. Derudover skal vi som professionelle huske at lytte og vente, så brugeren har mulighed for selv at svare og tænke over sit svar, uden vi bare lægger ord i munden på ham/hende. Vi skal dog ikke altid være stille. Nogle har brug for mere hjælp end andre, altså til at komme i gang med en dialog om det der er vigtigt, så her er det vigtigt at pædagogen er interesseret i hvad personen har at sige, også selvom det er hvad han eller hun har fået til aftensmad. Dette er nemlig med til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til alle og til alt. Både gode og mindre gode oplevelser, følelser eller meninger. Vi skal ikke kun lytte og være interesserede, vi skal også dele ideer ”Jeg synes det her… Hvad synes du så?”. Vi skal dele det vi har. Husk; vi bliver ikke dummere af også at lytte til andres ideer. Derfor er det også vigtigt at pædagogen i en anerkendende dialog ikke downloader, men lukker ned og kun forholder sig til hvad barnet, den unge eller brugeren har at sige.

I alt pædagogisk arbejde er vi vidende, men for at kunne lytte til brugeren, skal vi kunne sætte os i den ikke vidende position, spørge, være nysgerrig, opsøgende.

Stop egne tolkninger, du ved ikke hvorfor Karen ikke har været i bad, har hulller i tøjet osv. Du har måske en ide om hvorfor, eller en formodning om hvad grunden kan være, MEN det er vigtigt at lægge alle dine egne fortolkninger til side, da du ellers ikke vil være lige så nysgerrig og åben overfor hvad hun har at fortælle. Så opgiv kontrollen, pak egne fordomme væk, vær åben, anerkend og accepter hvad der bliver sagt. Og gå ud fra at det du får at vide, er sandheden.

For at kunne skabe en god anerkendende dialog, er det ikke nok at ville være anerkendende. Man kan først være en anerkendende pædagog når man har arbejdet med sig selv, accepteret sig selv og bryder sig om sig selv.

Til sidst vil jeg minde jer om at vi som pædagoger hele tiden skal huske på; For der skal ske en forandring er der nødt til at være en refleksion.  Det vi forstår, forandrer og reflektere over skal ende i en handling.

Og så er det brænd ærgerligt, at så mange danskere lider af hensynsbetændelse, og derfor sjældent får sagt hvad de mener eller oplever en anden gør, som jo også er et udtryk for anerkendelse, men der bliver taget hensyn og så bliver der heller ikke lavet om på noget.

Spørgsmål i dialogen

I dialogen veksler vi mellem at lytte, fortælle, kommentere, stille spørgsmål og besvare spørgsmål. Det betyder meget at kunne stille gode spørgsmål, for at undersøge den måde vi ser virkeligheden på, skabe bevægelse i dialogen og sikre et godt samarbejde.

Psykiater og familieterapeut Karl Tomms har lavet et skema over fire forskellige spørgsmålstyper, som man kan bruge som et redskab i dialogen.

Lineære spørgsmål

Lineære spørgsmål er den type spørgsmål vi oftest bruger i vores kultur. Selv små børn bruger spørgsmålet, når de spørger ”Hvorfor det?”. En anden variation af spørgsmålet er ”Hvad er grunden til, at…” Her spørger vi om årsag eller årsag-virkning-sammenhænge. Det er et problemafklarende spørgsmål. Hvilket vil sige at vi prøver at finde forklaringer, som kan få os til at forstå noget i en årsagssammenhæng og dermed finde ud af hvordan nogen tænker.

Lineære spørgsmål er nyttige i flere sammenhænge. Hvis vi gerne vil vide hvordan en bruger tænker om et problem eller en konflikt, kan spørgsmål som ”Hvordan tror du, at…” eller ”Hvad mener du grunden til, at…” være gode spørgsmål med henblik på at forstå brugerens livssyn og univers.

Det er sjældent, at vi har brug for at øve de lineære spørgsmål, fordi det netop er dem vi bruger mest i vores kultur. Det kan faktisk være godt at øve sig i, ikke at stille lineære spørgsmål, for at opnå sikkerhed og erfaring med andre typer spørgsmål i dialogen.

Strategiske spørgsmål

De strategiske spørgsmål kender vi bedst som ”ledende spørgsmål”. Det er spørgsmål, som har til hensigt at hjælpe os i en bestemt retning. De strategiske spørgsmål indeholder ofte et forslag til svar, eller peger mod en bestemt forståelse. Hvis vi fx spørger: ”Hvad tror du, der kan gøres for at undgå, at dette problem viser sig igen?” har vi både sagt at der er et problem og at problemet bør undgås. De strategiske spørgsmål reducerer ofte handlingsrummet for den der skal svare. Hvilket betyder at alternativernes mindskes og mulighederne for ”gode” løsninger bliver bestemt af den der stiller spørgsmålet. Strategiske spørgsmål egner sig dog godt i undervisningssituationer, hvis man eksempelvis arbejder med at udvikle en bestemt faglig forståelse. Vi kan fx spørge ”Hvad er ligheden mellem decimaltal og procenttal?”.

Cirkulære spørgsmål

Cirkulære spørgsmål er formentlig den type, som er den mest ukendte i vore kultur. Spørgsmålet er præget af søgen efter ”årsagen” og vil udforske relationer. Med de cirkulære spørgsmål prøver vi at knytte fænomener til relationer, for at få ny viden og kaste nyt lys over svære eller udfordrende situationer. Et eksempel på et cirkulært spørgsmål kan være: ”Hvad tror du, din mand tænker, når…?” Her kan vi få information om de forskellige parters billede af forholdet eller situationen. Spørgsmålet tvinger en selv i en relationel kontekst og til at se hvordan andre ser på det.

Med de cirkulære spørgsmål kan vi forsøge at udvikle parternes forståelse af refleksioner og samspil. Spørgsmålene kan være gode i en udforskende samtale, men de kan også medvirke til forandring og ny forståelse hos brugeren.

Refleksive spørgsmål

Hensigten med de refleksive spørgsmål er at hjælpe med at se nye muligheder og få øje på alternativer til en situation, hvor man er gået i stå, eller som er problematisk. Med de refleksive spørgsmål påvirker vi brugeren, men der er ikke indbygget et svar i spørgsmålet. Det er åbne spørgsmål, som indbyder til åben refleksion og hvor vi kan se en situation fra flere forskellige sider. Målet med denne type spørgsmål er at den der reflekterer, opdager at han/hun kan stole på sin egen dømmekraft og finder frem til sin egen vej videre. Fx kan man spørge: ”Hvad føler du, når vi taler om det her?”. Hvis der i forbindelse med dette spørgsmål opstår en pause, er det vigtigt ikke at komme med forslag, men i stedet give sig tid og lade den vi snakker med, finde frem til sit eget svar.

Det er altså muligt at stille forskellige typer spørgsmål og de kan virke forskelligt og indbyde til forskellige typer af dialoger. Nogle af spørgsmålstyperne er vi meget fortrolige med, mens andre kan virke fremmede. Det kan være en rigtig god idé at øve os i de forskellige typer af spørgsmål, for at udvide vores repertoire og redskabskasse.

Narrativer - fortællinger og historier

Narrare er latinsk og betyder ”at fortælle”.

Mennesket strukturerer sine erfaringer gennem fortællinger og historier, og fortolker og konstruerer sit liv, gennem de historier der bliver fortalt. Vi kan spejle os og vores liv i andres historier, i film og i fortællinger, og på denne måde få en ny forståelse og mening af vores eget liv. Vi lærer altså meget ved at lytte til andres historier.

En måde at fastholde sig selv på som person, er gennem historierne. Livshistorien er vigtig i forhold til at skabe sig selv og sin identitet. Livet i dag er fyldt med valg og muligheder og mange forskellige arenaer man skal kunne agere i. Det er ikke længere en selvfølge, at man skal vokse op og blive til det samme som sine forældre – vi har så mange muligheder. Der er ikke en ”køreplan” for, hvordan man skal være familie – i dag har vi mange forskellige familieformer og livsformer.  

Vi skal indgå i mange forskellige slags fællesskaber, og her kan det være svært at skabe og præsentere sin identitet hele tiden, når vi samme tid skal se os selv og forsøge at hvile i den man er. Det kan livshistorierne være med til at støtte. Historierne minder os om hvem vi er.   

Feedback

Feed; fodre

Back; tilbage

At fodre tilbage, at give tilbage.

Feedback bliver givet til det som personen har lavet, ikke personen selv. Det er noget af det vigtigste begge parter skal huske; at det er arbejdet, produktet, der bliver kommenteret på og ikke personen selv. Der skal være balance mellem giver og modtager; et samarbejde. Selve feedback'en får først betydning når modtageren kan bruge det og tage imod det. 

Det skal være motiverende feedback, især til børn. Det er noget de skal vokse af, få det godt af. Det skal det også være når det er til en hver anden; voksen til bruger, voksen til voksen. Hvis ikke det kan bruges til noget, altså hvis ikke det kan udvikles af den der får feedback, så er det ikke brugbart. 

Du skal som feedback-giver have respekt, anerkendelse og en positiv hensigt.

Så det kan være en god idé at spørge sig selv, inden man giver feedback;

"Hvordan får jeg modtageren til at vokse?"

Feedback-ideer:

•        Brug jeg, ikke du
•        Fokuser på 1 ting af gangen
•        Find den positive hensigt - Du skal ikke være dommer
•        Fokus på handlingen – ikke personen
•        Brug IKKE men – brug OG

Som modtager er det en god idé at;

• have et åbent sind
• have lyst til forandring
• vide ejerskabet er hos afsenderen
• modtage det som afsenderens følelse
• have et billede af afsenderens landkort 
• huske ikke at gå i forsvar eller til angreb

Atmosfære

Fakta:
Læringsmålene for modul 2 er kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation og atmosfære hører til alle tre begreber.

Ordet atmosfære betyder:

’Atmos’ = damp

’sfære’ = legeme

Dvs. damplegeme.

Atmosfære er både indtryk og udtryk

-          Indtryk er en oplevelser af noget. Det kan være positivt eller negativt.

-          Udtryk er noget vi skaber vis atmosfære. Dette kan vi også være positivt eller negativt.

Forskellige eksperter har givet deres version af, hvad atmosfære er. Her kommer nogle af dem.

Ekholm og Hedin (1991)

Forskerne her siger at atmosfære er klima og har 3 opdragelsesklimaer:

-          Det fremtidsrettede klima: Her er de voksne aktive og de diskuter og samarbejder med deres kollegaer, hvilket giver glæde mellem både børn og voksne. Her hjælper de voksne også børnene.

-          Det nu-rettede klima: Her er de voksne mere passive. De taler med hinanden og planlægger aktiviteter for børnene, men uden at børnene kan komme med deres ønsker om aktiviteter. Her er der mangel på glæde.

-          Det gennemsnitlige klima: Dette klima er en blanding af de to andre klimaer. Voksne og børn har fælles ansvar for leg og aktiviteter. Her bliver børnene irettesat, så der er hverken glæde eller mangel på det.

Atmosfærebegrebet if. Bollnow:

Pædagogisk atmosfære: Der en helhed i det, som skabes mellem børn og voksne i en pædagogisk sammenhæng. Her er det et klima hvor læringen fremmes. Dette kræver modenhed, engagement og humor hos pædagogen.

Pædagogens rolle: Her er der tiltro til barnet, hvilket vil sige sensitivitet over for barnets livsverden. Derudover har man et konstruktivt billede af barnet.

Forskningen viser, at relationerne mellem det pædagogiske personale og børnene har betydning for børnenes personlige, kognitive og sociale udvikling. Af WHO fremgår, at den væsentligste faktor for kvalitet i barn‐voksen samspillet er den voksnes ’sensitivitet’ over for barnets udtryk og den voksnes ’responsivitet’, som er den voksnes svar på barnets signaler er i overensstemmelse med barnets udtryk. Derudover viser det også, at den voksnes personlighed, velbefindende og engagement i børnene spiller en rolle for relationen, og dermed for barnets udvikling.

En god atmosfære

I vores gruppearbejde fokuserer vi meget på at have en god stemning og atmosfære. Vi har lavet en gruppekontrakt, for at sikre at vi har en fælles forståelse og fælles rammer for vores arbejde i gruppen. På den måde har vi et godt grundlag for positive diskussioner og spændende dialoger. Her skal være plads til forskellige meninger og synspunkter og vi lytter til hinanden. 

Velkommen!

Velkommen til vores blog!

Onsdag d. 7/10 arbejdede vi med morgen-hilsner i forbindelse med anerkendende kommunikation. Nedenfor ser i hvad vi blev inspireret af.

Starten på kommunikation

SÅ HAR VI EN BLOG!!!! :D